Gå til hovedindhold

Børn og Familier

Børn & Familier arbejder med børn, unge og deres forældre (0-18 (23) år), når hverdagen er svær, og der er brug for støtte – i kortere eller længere tid.

Indhold

    Barn sidder hos voksen

      Børn & Familier er den del af Læring, der arbejder med børn, unge og deres forældre (0-18 (23) år), når hverdagen er svær, og der er brug for støtte – i kortere eller længere tid – som er udover den støtte, barnet/den unge og forældrene kan få i de andre afdelinger i Læring. Børn & Familiers opgave er at sikre, at børn og unge trives, føler sig trygge, har gode rammer for at vokse op og får styrket sine deltagelsesmuligheder.

      Afdelingen har ansvar for sammen med forældrene, dagtilbud, skoler og andre samarbejdspartnere at understøtte børn og unges trivsel, udvikling og sundhed. Afdelingen varetager både tildeling og udførelse af indsatser og ydelser efter Barnets Lov, ligesom vi arbejder ud fra Hedensted Kommunes Børn & Unge politik.

      Afdelingen er inddelt i en myndighedsafdeling og et udfører område. Det er myndighedsafdelingen, der afklarer og tildeler støtten eller ydelsen. Myndighedsafdelingen består af socialrådgivere og administrative medarbejdere samt et integrationsteam. 

      Integrationsteamet arbejder med forskellige tiltag og lægger planen for, hvordan vi modtager den enkelte flygtning (i alle aldre - både enlige og familier), som Udlændingestyrelsen henviser til os, og som vi skal støtte i de 3 første år de er hos os. 

      Det er udfører området, der udfører den tildelte støtte og tilrettelægger indsatsen omkring barnet/den unge og familien. Udfører området er inddelt i indsatser, der tager udgangspunkt i hjemmet og i indsatser. Indsatserne kompenserer enten fuldtids, hvor børnene/de unge bor, eller delvist hvor børnene/de unge opholder sig i faste tidsrum. Udfører området består af pædagoger, pædagogiske assistenter, familieplejekonsulenter,  familiebehandlere, terapeuter, én psykolog.

      Information

      Er du bekymret for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter?

      Her kan du finde vejledning til, hvad du skal gøre, og hvor du kan henvende dig.

      Er du bekymret for radikalisering eller ekstremisme?

      Her kan du finde vejledning til, hvad du skal gøre, og hvor du ka henvende dig.

      Denne håndbog giver et overblik over barnets lov og forklarer, hvordan børn og unge skal støttes, hvis de har brug for hjælp. Du kan læse om reglerne, dine rettigheder og pligter, samt hvordan kommunen arbejder for at sikre barnets trivsel og udvikling.

      Her kan du læse om reglerne, dine rettigheder og pligter, samt hvordan kommunen arbejder for at sikre barnets trivsel og udvikling.

      Når du arbejder med børn, unge og familier, har du tavshedspligt. Det betyder, at du ikke må dele fortrolige oplysninger med andre uden tilladelse.

      Her kan du læse mere om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger.

      Er du bekymret for et barn eller en ung, har du pligt til at reagere. En underretning er en besked til kommunen om, at et barn kan have brug for hjælp eller støtte. Det er vigtigt at handle i tide, så barnet kan få den rette hjælp.

      Du kan læse mere om underretninger her, eller finde mere information på kommunens hjemmeside. Underretning vedr. børn og unge | Hedensted Kommune

       

      Her kan du se vores digitale sagsflow for Hedensted Kommune. 

      Sagsflowet er lavet for at give dig et klart overblik over hvordan sagsprocessen kan være – lige fra den første henvendelse, og til forløbet afsluttes.

      Relateret indhold