Sådan arbejder vi i Læring i Dagtilbud
Indsæt beskrivelse af siden
Hedensted Kommunen tilbyder forskellige lokale muligheder for dagtilbud, herunder vuggestuer, børnehaver og dagpleje. Derudover er der i Barrit og i Minigruppen i Børnehuset Årupvej pladser som er målrettet børn med omfattende specialpædagogiske og/eller behandlingsmæssige behov.
Fokus på dagtilbudsområdet er på at skabe trygge, stimulerende og udviklende miljøer, hvor børnene kan trives og lære i deres tidlige år. Der lægges vægt på relationer, leg og mangfoldige fællesskaber og et tæt samarbejde mellem dagtilbuddene og børnenes forældre.
Der arbejdes også med fleksible tilbud, så som 30t modul, der tager højde for forældres forskellige behov for pasning. Kommunen stræber efter høj kvalitet og tilgængelighed i dagtilbuddene, så alle børn får de bedste forudsætninger for en god start på livet og arbejder hver dag med afsæt i at ’alle børn gør det bedste de kan – lad os sammen give dem muligheden’.