Gå til hovedindhold

Sundhed for børn og unge

Sundhedspleje er en kommunal indsats, der har til formål at fremme sundhed og forebygge sygdom hos børn, unge og deres familier. Indsatsen er forankret i Sundhedsloven, som forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende og sundhedsfremmende ydelser med fokus på tidlig indsats og lighed i sundhed.

Indhold

    Mor og børn på vej til skole

      Sundhedsplejen arbejder med både sundhedsfremme og forebyggelse, herunder trivsel, udvikling, relationer og levevilkår. Gennem en kombineret ordning tilbydes støtte og vejledning til familier både i hjemmet, i dagtilbud og i skolen, så indsatsen tilpasses barnets alder og behov.

      Arbejdet foregår i tæt tværfagligt samarbejde med blandt andre daginstitutioner, skoler, PPR, socialrådgivere og almen praksis for at sikre en helhedsorienteret indsats, der understøtter børn og unges sundhed, trivsel og udvikling.

      Sundhedsplejersker er autoriserede sygeplejersker med sygeplejeerfaring indenfor barselpleje og børnesygdomme og med en specialistuddannelse i sundhedspleje. Sundhedsplejersker arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer

      I Danmark er tilslutningen til det kommunale tilbud om hjemmebesøg meget høj. Over 99% af familier med nyfødte tager imod tilbuddet om sundhedspleje.

      Læs om Sundhedsplejen på Hedensteds Kommunes hjemmeside

       

      Nyttige links fra Sundhedsstyrelsen